ANNONCE
Klokken er 17, og de fleste medarbejdere har forladt kontoret. Lyset er slukket i en del af bygningen, men ventilationen kører stadig efter dagens program. I et mødelokale forsøger varmen samtidig at holde en temperatur, der først bliver relevant igen næste morgen.
Hver enkelt installation kan fungere præcis, som den er indstillet til. Problemet er, at bygningen ikke nødvendigvis bliver brugt, som den gjorde, da indstillingerne blev lavet.
Erhvervsbygninger ændrer sig løbende. Afdelinger flytter, arbejdstider ændres, lokaler får nye funktioner, og tekniske installationer bliver udskiftet på forskellige tidspunkter. Efter nogle år kan resultatet være en bygning med masser af teknik, men begrænset sammenhæng mellem de enkelte systemer.
Overblik er mindst lige så vigtigt som automatik
CTS står for Central Tilstandskontrol og Styring. Bag det tekniske navn ligger en forholdsvis enkel idé: relevante tekniske installationer i en bygning kan overvåges og styres fra et centralt system.
Det kan eksempelvis dreje sig om varme, ventilation, køling og belysning. Afhængigt af løsningen kan systemet også indsamle information om energiforbrug og give den driftsansvarlige et bedre billede af, hvordan bygningen opfører sig.
Det centrale er ikke nødvendigvis, at alt skal være fuldautomatisk. Overblikket har også værdi.
Hvis energiforbruget pludselig ændrer sig, en temperatur afviger, eller en installation kører på et uventet tidspunkt, er det lettere at reagere, når informationen er samlet og tilgængelig. Dermed kan bygningsautomatik fungere som et praktisk arbejdsredskab for den person, der har ansvaret for den daglige drift.
Bygningen skal styres efter den virkelige arbejdsdag
Automatik giver først mening, når den passer til bygningens anvendelse. Det nytter ikke meget at have avanceret styring, hvis tidsplanerne stadig afspejler arbejdsdagen fra fem år tidligere.
Et godt sted at begynde er derfor ikke teknologien, men hverdagen:
- Hvornår møder de første medarbejdere?
- Hvilke områder står ofte tomme?
- Er alle afdelinger i brug på samme tid?
- Ændrer behovet sig mellem hverdag og weekend?
- Er der store sæsonmæssige forskelle?
- Findes der data, som kan vise unormale forbrugsmønstre?
Jansson arbejder med projektering, programmering, installation og service af CTS anlæg, hvor blandt andet varme, ventilation, køling, lys og energimåling kan indgå. Den konkrete løsning skal dog tilpasses bygningen og de installationer, der allerede findes.
Det er en vigtig pointe. Bygningsautomatik er ikke et standardprodukt, hvor den samme opskrift passer til et kontor, en skole og en produktionsvirksomhed.
En intelligent bygning kræver stadig mennesker
Begreber som intelligente bygninger kan give indtryk af teknik, der selv finder den optimale løsning. Virkeligheden er mere jordnær.
Sensorer, styringer og software arbejder med de data og rammer, de får. Hvis driften ændrer sig, kan indstillingerne også have behov for at blive justeret. Derfor forsvinder behovet for en driftsansvarlig ikke, fordi flere funktioner bliver automatiseret.
Til gengæld kan data give et bedre grundlag for beslutninger. Hvis et område konsekvent bruger energi uden for den forventede driftstid, kan årsagen undersøges. Hvis medarbejderne oplever tilbagevendende problemer med temperaturen, kan driftsdata være med til at afdække, hvornår problemet opstår.
Det betyder heller ikke, at CTS automatisk giver en bestemt energibesparelse. Resultatet afhænger blandt andet af bygningens udgangspunkt, installationernes tilstand, brugsmønstrene og kvaliteten af styringen.
Den væsentlige gevinst begynder derfor med noget mere grundlæggende: at den driftsansvarlige kan se, hvad bygningen foretager sig. Når varme, ventilation, køling og lys ikke længere lever hvert sit tekniske liv, bliver det lettere at opdage, når bygningens indstillinger og den virkelige arbejdsdag er gledet fra hinanden.
